Dækbranchen har gennemført en dæktælling i uge 4, som viser fremgang. Den netop afsluttede landsdækkende dæktælling på 2696 biler viser, at 68 procent af de danske personbiler kører på vinterdæk i år. Det er ti procentpoint flere end for fire år siden (2006), hvor gennemsnittet nåede 58 procent. Det svarer til, at 210.000 flere biler er monteret med vinterdæk i år, hvilket er med til at øge sikkerheden på de danske veje.. - Der er ligesom i de tidligere år forskel på, hvor stor en andel af bilerne, der kører på vinterdæk i de enkelte byer. Charlottenlund og Hundige ligger lavest med henholdsvis 52 og 57 procent, mens der i Silkeborg er optalt 76 procent af bilerne med vinterdæk. Det er typisk i de bakkede områder, at andelen er størst. Der er også en tendens til, at erhvervsbilerne er godt forsynet med vinterdæk, hvorimod de mindre biler (herunder indkøbsbilerne) stadigvæk mangler vinterdæk, oplyser Torben Skovgaard fra Dækbranchens Fællesråd. Savner bestemmelse - Der er fortsat stor efterspørgsel på vinterdæk, så det er ved at gå op for mange bilister, at vinterdæk har en klart bedre trækkraft, når man skal op ad bakke og ikke mindst bedre bremseegenskaber i sne og is, tilføjer han. - I en vinter som denne kunne man godt have brug for den samme bestemmelse, der gælder i Sverige og Norge, og som lyder: Når vejret tilsiger det, skal der være vinterdæk på bilen – det gælder jo allerede for danske bilister, der tager på vinterferie i Sverige og Norge, udtaler Torben Skovgaard.

Frysende temperaturer og store snemængder får danskerne til at købe vinterdæk. Salget hos Continental Dæk Danmark A/S er steget med 20 procent. Flere forhandlere er tæt på at have udsolgt. Vinterdæk går i øjeblikket som varmt brød hos de danske dækforhandlere. De vedvarende kolde temperaturer i december og til januar og de store snemængder har fået danskerne til at lægge sommerdækkene på hylden og sætte vinterdæk på bilen. Det viser en rundringning til Continental Dæk Danmark A/S' forhandlere rundt om i Danmark. Sammenlignet med 2008 er det samlede vinterdæksalg i år vokset med 20 procent. - Sommerdæk er slet ikke i stand til at bremse eller få ordentligt fat i vejen i et vintervejr, som det vi oplever for tiden. Rigtig mange danskere har tilsyneladende frygtet ikke at kunne køre sikkert i de seneste uger, og derfor køber flere vinterdæk end året før. Sammenlignet med 2008 har vi i 2009 solgt betydeligt flere vinterdæk, siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen Meldingerne er de samme over hele landet. I Nord- og Midtjylland, hvor der de seneste dage er faldet over 50 cm sne i enkelte områder, har Continental hos enkelte forhandlere solgt helt op til 90 procent flere vinterdæk. I øjeblikket er lagrene af vinterdæk "små". Forhandlerne på Sjælland, Fyn og i Storkøbenhavn melder også om ekstra købelyst på vinterdækfronten. - Forhandlerne oplevede meget stor travlhed i ugerne op til jul i forbindelse med, at mange skulle på juleferie, og fordi det allerede havde sneet en del. Desuden varslede DMI snefald og frost, og det har sikkert også påvirket salget. Dog er den store efterspørgsel kommet noget bag på os. Mange af vores forhandlere havde bestilt flere vinterdæk hjem, før sneen for alvor faldt. Alligevel er disse lagre også ved at være tomme, fortæller Georg Nielsen. Cirka 40 procent af bilejerne herhjemme kører uden vinterdæk. Især bilejere, som kører med lavprofil-sommerdæk, har været de første til at sætte vinterdæk på bilen. - Blandt bilister med lavprofildæk er salget af vinterdæk fordoblet. Det tyder på, at denne gruppe er blevet klar over, at vinterdæk i særdeleshed er påkrævet, når vi har masser af sne og is på vejene, siger Georg Nielsen.

Nyt krav om at alle biler - også udenlandske - skal køre med vinterdæk i Sverige kan fjerne den økonomiske gevinst ved at handle ind i Skåne. Skiturister i bil kan heller ikke undslå sig reglerne. Danskere, som på grund af den lave svenske valutakurs overvejer at tage på juleindkøb i Malmø, Helsingborg eller andre steder i Sverige, bør måske tage toget i stedet for bilen. I hvert fald er det et godt råd, hvis man ikke har vinterdæk på bilen, og der er udsigt til vintervejr. De nye svenske dækregler betyder nemlig, at alle biler i Sverige – inklusiv de danske - fra den 1. december 2009 til 31. marts 2010 skal køre med vinterdæk, når der er is, sne, slud eller frost på vejene. Tidligere har blandt andre danske bilister haft lov til at køre med sommerdæk om vinteren i Sverige, også selv om vinteren øjensynligt har meldt sin ankomst, påpeger Continental Dæk Danmark i en pressemeddelelse. Shoppingture i bil dyrere Dermed kan den økonomiske gevinst ved at købe billigt ind i Sverige hurtigt forsvinde, hvis man kører i bil. Med mindre man har tjekket vejrudsigten og ved, at der med garanti ikke kommer frost, is, sne eller slud, mens man shopper i Sverige, så skal danske bilejere uden vinterdæk nu ud og købe vinterdæk inden afgang for ikke at bryde loven. En udgift på ofte flere tusind kroner. Danskere, som ikke er opmærksomme på de nye regler og kører uden vinterdæk i vintervejr, risikerer en bøde fra politiet, som bestemmer, hvornår forholdene kræver vinterdæk. 1200 svenske kroner i bøde - Kører man uden vinterdæk, ved vi, at det svenske politi takserer forseelsen til 1200 svenske kroner pr. bil. Og skal man over til Sverige flere gange, så er der en risiko for, at det blive en dyr fornøjelse. Men den vigtigste grund til at køre med vinterdæk, også herhjemme, er naturligvis, at biler bremser klart bedre, når der er sne og is på vejene, siger Georg Nielsen, adm. direktør fra Continental Dæk Danmark A/S. Reglerne er blevet ændret, blandt andet efter at en dansk bil sidst år var impliceret i en dødsulykke i Sverige, hvor den danske uheldsbil kørte i snevejr på sommerdæk. Cirka 40 procent af de danske bilejere kører uden vinterdæk. Men ud over de mange juleshoppere, især fra Sjælland, kommer regelændringerne også til at omfatte de mange tusinde danskere, der hvert år kører på skiferie i Sverige. Danmarks Rejsebureauforening kender ikke antallet af kørende skiturister til Sverige, men oplyser, at 100.000-150.000 danskere hvert år kører på skiferie i Europa. - Langt de fleste danskere, der står på ski i Sverige, ved, at det er helt nødvendigt at køre med vinterdæk, fordi der er så meget sne, så det gør de fleste allerede i forvejen. Men jeg tvivler på, at de skiturister, som kun skal køre et par timer til for eksempel Isaberg, alle får udskiftet deres sommerdæk, siger Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureauforening. Kravet gælder alle køretøjer under 3,5 tons. Vinterdækkene skal have et mønster i dækket på minimum 3 millimeter dybde. Reglerne omfatter også lastbiler og busser over 3 ton. Her er kravet 5 millimeter mønsterdybde. Mere om de svenske regler på www.trafikken.dk og www.transportstyrelsen.se

Den danske dækbranche ser frem til ny dialog med Færdselsstyrelsen om vinterdæk contra sommerdæk på våde veje efter fremkomsten af nye data op til EU-regler. DÆKFAKTA Mens sne og frost bider i vinterkulden, er debatten om sommerdæk contra vinterdæk på våde veje atter blusset op mellem Færdselsstyrelsen og den danske dækbranche. En hollandsk dæktest skal angiveligt modsige de fakta, der de senere år har dømt sommerdæk bedre end vinterdæk på våde vinterveje. Dækbranchen har i fornyet markedsføring for brug af vinterdæk op til syv plusgrader brugt en undersøgelse foretaget af den hollandske færdselsstyrelse, Rijksdienst voor het Wegverkeer (RDW). Heri er konklusionen, at vinterdæk "i gennemsnit performer ni procent bedre end sommerdæk på våde vinterveje", udtaler Kenneth Saust, formand for Dækimportør-Foreningen og direktør i dækfirmaet Yokohama Danmark, til Dinepenge.dk. Hollænderne er allerede nu i gang med at indføre en kvalitetsmærkning, som EU kræver fra 2012, hvor de testes med særlige krav til blandt andet "vådgreb". Et referencedæk får indeks 100 i kategorien "vådgreb", og sommerdæk måltes i gennemsnit til indeks 122, helårsdæk til indeks 126 og vinterdæk til indeks 133. Færdselsstyrelsen vurderer, at de hollandske resultater fortjener en nærmere undersøgelse, og at man gerne vil i dialog med dækbranchen. Men at den hollandske undersøgelse indtil videre står alene, så der ikke er grund til at kuldkaste "alle øvrige uvildige målinger, der viser, at vinterdæk som hovedregel og som gennemsnit har 10 procent længere bremselængde end sommerdæk på våd vej". Torben Skovgaard, administrationschef i Dækimportør-Foreningen, glæder sig over den hollandske undersøgelse, som han mener er klar. Han er indstillet på at kontrollere, om undersøgelsens konklusioner er korrekte og ser frem til en fornyet dialog med Færdselsstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik.

Statslig hollandsk test sætter tingene på plads, oplyser Dækimportør-Foreningen. At vinterdæk er langt bedre end sommerdæk, når der ligger sne på vejene, det ved enhver. Men i Danmark, hvor der kun ligger sne i terrænet hver tredje dag om vinteren, går diskussionen i høj grad på, hvilke dæk der er bedst på en typisk våd vintervej. - Det har vi svaret på nu. Statslige hollandske test viser nemlig, at vinterdæk i gennemsnit performer ni procent bedre end sommerdæk på våde vinterveje, forklarer Kenneth Saust, formand for de danske dækimportørers sammenslutning, Dækimportør-Foreningen. Den statsunderstøttede hollandske test foregriber nye EU-krav fra 2012 om kvalitetsmærkning af dæk, hvor dækkene vil blive klassificeret fra A til G, fuldstændig på linje med køleskabe og opvaskemaskiner. Der stilles særlige krav til rullemodstand, rullestøj og vådgreb og den hollandske test omhandler netop disse tre kriterier. Testen bygger på et såkaldt referencedæk, som har indeks 100. På våd vej måltes sommerdæk til i gennemsnit indeks 122, helårsdæk ramte 126, mens regulære vinterdæk kom ud med indeks 133. - Der ligger et omfattende testmateriale til grund for de hollandske resultater, og ni procent er en forskel, der er til at tage og føle på. Det betyder, at uanset om vi står til en hvid eller en våd jul, så er der al mulig god grund til at besøge sin dækforhandler nu og få nogle gode vinterdæk på bilen, anbefaler Kenneth Saust. Konklusioner Dækimportør-Foreningens sammenfatning af fakta: Vinterdæk er bedst på sne- og isdækkede veje. Sommerdæk er bedst på tørre sommerveje. Vinterdæk er bedre på våde vinterveje, når temperaturen nærmer sig 0 grader Celsius. Sommerdæk er bedre på våde sommerveje med temperaturer på omkring 20 grader Celsius. Helårsdæk fungerer som en slags kompromis, ikke helt dårlige, men heller ikke i top i nogen disciplin. For landet som helhed ligger der sne i terrænet hver tredje morgen i januar og februar. Døgnets laveste temperatur ligger under 0 grader ved solopgang i månederne december til marts.

Statslig hollandsk test sætter tingene på plads, oplyser Dækimportør-Foreningen. At vinterdæk er langt bedre end sommerdæk, når der ligger sne på vejene, det ved enhver. Men i Danmark, hvor der kun ligger sne i terrænet hver tredje dag om vinteren, går diskussionen i høj grad på, hvilke dæk der er bedst på en typisk våd vintervej. - Det har vi svaret på nu. Statslige hollandske test viser nemlig, at vinterdæk i gennemsnit performer ni procent bedre end sommerdæk på våde vinterveje, forklarer Kenneth Saust, formand for de danske dækimportørers sammenslutning, Dækimportør-Foreningen. Den statsunderstøttede hollandske test foregriber nye EU-krav fra 2012 om kvalitetsmærkning af dæk, hvor dækkene vil blive klassificeret fra A til G, fuldstændig på linje med køleskabe og opvaskemaskiner. Der stilles særlige krav til rullemodstand, rullestøj og vådgreb og den hollandske test omhandler netop disse tre kriterier. Testen bygger på et såkaldt referencedæk, som har indeks 100. På våd vej måltes sommerdæk til i gennemsnit indeks 122, helårsdæk ramte 126, mens regulære vinterdæk kom ud med indeks 133. - Der ligger et omfattende testmateriale til grund for de hollandske resultater, og ni procent er en forskel, der er til at tage og føle på. Det betyder, at uanset om vi står til en hvid eller en våd jul, så er der al mulig god grund til at besøge sin dækforhandler nu og få nogle gode vinterdæk på bilen, anbefaler Kenneth Saust. Konklusioner Dækimportør-Foreningens sammenfatning af fakta: Vinterdæk er bedst på sne- og isdækkede veje. Sommerdæk er bedst på tørre sommerveje. Vinterdæk er bedre på våde vinterveje, når temperaturen nærmer sig 0 grader Celsius. Sommerdæk er bedre på våde sommerveje med temperaturer på omkring 20 grader Celsius. Helårsdæk fungerer som en slags kompromis, ikke helt dårlige, men heller ikke i top i nogen disciplin. For landet som helhed ligger der sne i terrænet hver tredje morgen i januar og februar. Døgnets laveste temperatur ligger under 0 grader ved solopgang i månederne december til marts.

Trafikafviklingen i Danmark vil både blive mere smidig og sikker, hvis lovbestemmelserne for brug af sommer- og vinterdæk blev skærpet som i vores nabolande, anfører Rådet for Større Dæksikkerhed i november-udgaven af Dæk-magasinet. Landene omkring os har i de senere år skærpet kravene til anvendelse af vinterdæk. Først kom Tyskland i 2006 med krav om vinterdæk efter vejrforholdene og bøde, hvis man kører på sommerdæk på en snedækket vej. Norge kom i 2007 med en opstramning af loven, hvor vinterdæk med mindst tre millimeter mønster er påkrævet i hele vinterperioden. I Sverige skal man køre med vinterdæk efter vejrforholdene, og fra i år ligeledes med mindst tre millimeter mønster. Lastbiler i Norge skal have M+S mærkede dæk på alle hjul, mens der i Sverige ikke kræves vinterdæk til tunge køretøjer – men at de skal have mindst fem millimeter mønster, hvis de er monteret. I Danmark er kravet stadig blot 1.6 millimeter mønster, ligesom bilister må køre uden vinterdæk, hvilket kan give generende og farlige situationer ved sne- og islag, anfører Rådet for Større Dæksikkerhed. Brancheorganisationen Forsikring & Pension oplyser, at bilister ikke skal regne med erstatning fra kaskoforsikringen, hvis dækføringen er skyld i et uheld. F&P stiller ikke krav om brug af specielle dæk om vinteren, men anbefaler vinterdæk ved dagtemperaturer ned omkring 5-7 grader.

Det er nok de færreste nye dæk, der får lov at samle støv tre år på hylden. Alligevel melder den tyske bilistorganisation ADAC ud, at dæk på mere end tre år ikke bør sælges som nye. Produktionsdatoen står angivet med fire cifre på dækket, idet 3209 betyder produktion i uge 32 år 2009. Især for vinterdæk gælder, at er de over seks år gamle vil nogle være blevet for hårde og stive i forhold til nyproducerede dæk. Organisationen Scandinavian Tire & Rim Organization (STRO) angiver på sin hjemmeside www.stro.se hvilke dæk der med rette kan betegnes som vinterdæk, idet M+S mærkning ikke er nok.

Rullemodstanden i dækkene er et vigtigt tema lige nu på grund af pressens fokus på klimaet. Men forbrugerne bør få flere forskellige informationer, når de køber vinterdæk – især mere viden om dækkenes evne til at bremse, råder Continental Dæk Danmark. Køb vinterdæk med lav modstand – og spar penge. Sådan lyder budskabet ofte, når medierne gennemgår de nyeste dæktests og giver deres bud på, hvilke der er de bedste vinterdæk. Men det kan principielt være farligt, når medierne alene fokuserer på rullemodstanden, og muligheden for at skære ned i brændstofforbruget. Dækkene skal først og fremmest kunne bremse og sikre, at bilen ikke glider af vejen, og den information skal ud til forbrugerne, advarer Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S. - Vinteren er kold, det er ofte glat, og bilerne skal kunne bremse hele tiden. For at forbrugerne har de rette forudsætninger for at købe de dæk, der bremser bedst, skal de også søge om vinterdæks bremseegenskaber. Den information får forbrugerne ikke, hvis de kun læser om rullemodstand og optimering af benzinbudgettet, mener Georg Nielsen med henvisning til, at medierne af og til vinkler så skarpt, at de kan ende med at vurdere vinterdæk næsten udelukkende på baggrund af rullemodstanden og få andre parametre. Vinterdæk skal både være slidstærke, kunne dræne vand og sne, bremse hurtigt, og så må de gerne have en lav dækmodstand. For at få et nuanceret billede og mange oplysninger, bør især nye købere søge information flere steder, råder han. - Den finder man for eksempel i aviser og bilmagasiner, der løbende gennemgår de nyeste bildæk og her udnævner testvindere. Man kan også klikke ind på uafhængige testhjemmesider som tyske ADAC, der løbende vurderer de nyeste dæk. Forbrugerne kan også kontakte deres dækforhandler og få en grundig vejledning. Forskellen kan være enorm. Ens penge kan være spildte samtidig med, at sikkerheden og dækkenes holdbarhed måske er i bund, hvis man for eksempel køber kopidæk fra udlandet, siger Georg Nielsen.

Analyse fra Q8 viser, at 77 procent af de danske bilister kører med forkert dæktryk. Var dæktrykket optimalt, ville det gavne både brændstofforbrug, CO2 udslip og færdselsssikkerheden markant. Når danske bilister kører rundt med for lavt dæktryk, går det ikke kun ud over trafiksikkerheden med dårligere køreegenskaber og længere bremselængder til følge. Det betyder også et op til seks procent højere brændstofforbrug og højere klimabelastning med markant øget CO2 udslip. Det viser en aktuel analyse fra Q8, der har kigget på, hvor meget et for lavt dæktryk påvirker en almindelig personbils brændstofforbrug og CO2 udslip: Kører man for eksempel 15.000 kilometer om året i en Volkswagen Golf med 1,6 liters benzinmotor, kan et korrekt dæktryk spare omkring 50 liter benzin om året — svarende til cirka 500 kroner. Omregner man til klimaværdi, svarer det til godt 125 kilo CO2 om året. - Klimaminister Connie Hedegaard opfordrede sidste år danskerne til at spare 1 ton CO2 per husstand. Alene det at køre med korrekt dæktryk kan hente over 12 procent af besparelsen hjem. Og kører man samtidig mere energirigtigt, vil besparelsen være langt større, mener kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff fra Q8. Olieselskabet har valgt Volkswagen Golf som udgangspunkt, men besparelser på brændstofforbrug og CO2 udslip ved korrekt dæktryk afhænger af biltype, motor og modellens CO2 emission. Mange kører med forkert dæktryk I forbindelse med sin landsdækkende dæktrykskampagne sidste år afslørede Q8, at 77 procent af bilisterne kørte med forkert dæktryk — og langt de fleste med for lavt dæktryk, som forøger brændstofforbruget. Andre analyser viser, at omkring 40 procent af danskerne kører med så lidt luft i dækkene, at de er direkte farlige for trafikken. Og at Danmark kan spare over 100.000 tons CO2 om året, hvis alle danske bilister kørte med korrekt dæktryk. Alt efter bilmodel og dæktype er det anbefalede dæktryk typisk på 2 til 2,4 bar. Er dæktrykket for eksempel 20 procent for lavt, hvad der er meget almindeligt, øges benzinforbruget med typisk 2-3 procent. Kører man med 1 bar for lavt dæktryk, går brændstofforbruget op med seks procent. - Vores analyse viser, at foruroligende mange danskere er ligeglade med, om de kører med korrekt dæktryk. Alene den øgede risiko for trafikulykker burde få de fleste på andre tanker. Jeg håber, at vores nye beregninger lavere CO2 udslip og brændstof besparelser kan få danske bilister til at tjekke deres bilers dæktryk noget oftere, siger Jytte